tirsdag den 23. maj 2017

Et fremmed land

Der er en mild duft af Bairro Alto. Eller Arlington. En tyngde i luften. Og en varme.

Det er fornemmelsen, når man træder ud af lufthavnen i en fremmed by en aftenstund. Eventyr og frihed. Og bundethed. Ingen planer, men masser af forventninger. Uindfrielige.

Da jeg landede her igen, mærkede jeg den tydeligt. Fornemmelsen af at være velkommen, men ikke at være hjemme. At kende flisegangen og skævhederne i belægningen, men at høre til andetsteds. Fuglene kvidrer velkendt, men sangen er en anden. Og sangene giver savnet form. Rytme. Håndgribelighed. Jeg erkender modvilligt, at jeg aldrig vil være den samme her. I dette fremmede land.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar