lørdag den 5. januar 2013

Lejrbålssnak

Så de smilede og lo i en rum tid, men som natten og mørket sneg sig stille ind over horisonten og nærmede sig det gnistrende lejrbål, transformeredes dur til mol. De fire deltagere sænkede stemmerne, guitaren blev lagt på ryggen i en tid, mens det første spørgsmål om kærlighedens plads i livet blev stillet. De skiftedes til at berette om de smukkeste oplevelser og de frygteligste oplevelser - enkelte historier om det smukke i de frygtelige, men der er ikke mange, for ofte er brudte hjerter bare brudte.

Klokken blev mange, og mere end en bunke tårer blev grædt gennem de mange minders fortællinger. På et tidspunkt lagde han sågar hånden om hendes skuldre, så hun vidste, at hun ikke var alene med tabet.
De navigerede som vi alle på en line balancerende med følelser, sociale og kulturelle forventninger, genetik, gamle vaner og irriterende mennesker, der på de dårligste tidspunker trænger sig på. Og på de dårligste tidspunkter trækker sig bort. Og lukker sig inde om sig selv, eller holder om andre.

Hvordan kan det være, at vi mennesker, der kan så meget og har så mange fantastiske muligheder, stadig lader noget så væsentligt som vores lykke være op til et andet menneske?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar