fredag den 17. februar 2012

Hypnose

Kom her. Læg hovedet på mit bryst igen. Jeg ved, du synes her er trygt. Der er nogle ting, jeg hellere må fortælle dig. Prøve at lade dig forstå.
Du skal ikke græde; ikke endnu anyway. Kig mig i øjnene, se hvad du ser. Fortæl mig det. Ved du godt, at du altid ser på det, der var? Du hænger i en fortid, der forsvandt under vore fødder. Gulvtæppet blev ikke revet, men blot listet bort under os. Nu svæver vi rundt i en centerløs, forviltret virkelighed, hvor intet er givet - ikke engang den fortid vi forlod. Afskeden indvarslede også entreen af tvivlen af det, der engang forekom naturligt - indlysende.

Jeg vil gerne have dig til at tage en dyb indånding. Slap helt af. Hør min vejrtrækning blive dybere. Lad din følge med. Du falder stille i søvn. Du vågner ikke igen, før du har fået vendt øjnene i den rigtige retning. Du betragter aldrig den lyseblå, evigtgrønne fremtid. Dit perspektiv er altid vendt imod den gustengule, solide fortid, der ikke lader sig forandre, og alligevel for altid er forandret. Og forvandet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar