tirsdag den 20. december 2011

Kærlighedens interferens

Talte du nogensinde efter?

Du ved, gangene vi forlængede vores øjenkontakt lidt længere end almindeligt. Øjeblikkene, der føltes helt rigtige. Trygge så det summede i fodsålerne.
Talte du smilene? Dem, der smittede; dem, der stivnede. Hvad med dem, der satte sig fast for good. Forstod du dem nogensinde - jeg gjorde ikke. Jeg kan stadig smile lidt over vores smil.

Hvad med ordene - talte du dem? Dem, vi udvekslede i vores lange, meningsmættede samtaler? Dem, vi hviskede i mørket? De dybfølte, de overfladiske, de ligegyldige, de altbetydende. Hvad med de usagte - dem, som vi blot tolkede. Det vi forstod, uden at skulle eksplicitere. Argumentere.
Talte du de vrede - det gjorde jeg. Der var ingen.

Ved du, hvor mange drømme, vi delte?
Hvor mange fantasier, vi ved hinanden gengældte?

Talte du vores berøringer? Vores slet skjulte kærtegn, såvel som de åbenlyse. Bemærkede du dem, som jeg gjorde? De var essentielle.

Talte du nogensinde takterne på vores følelsers konstruktive interferens?