mandag den 21. november 2011

Lyrikken

Tanken er altid ufuldendt. Tanken er altid mislykket. Den er altid afbrudt. Den finder aldrig en perfekt form. Endsige essens. Tanken erstattes altid af en anden, der i øjeblikket virker mere frugtbar.
Så hvad er lyrikken? Lyrikken er fiksering af de tanker, som er så vigtige, at de trods den naturlige afbrydelse må fremkaldes igen.
Så lyrikeren må famle sig frem intuitivt, for lyrikeren tænker ikke anderledes. Han har blot opdaget, at genkendelsens glæde er mægtig. Og at tanker faktisk kan gentænkes med et andet resultat - hvad enten resultatet er konkret eller abstrakt.

Er lyrikken selvterapi? Nej, lyrikken er selvservice. Lyrikken er en tegning, der aldrig bliver færdig, kun bliver mere komplex, men som på et tidspunkt måske, måske ikke udgør et smukt, fuldendt mønster. Et mønster, der er ødelagt i det efterfølgende nu, men ikke rigtigt ødelagt, fordi måske er den blot en del af en fremtidig, smuk, faktisk-fuldendt tegning.

Lyrikken er jagten på den uafbrudte tanke. 

Smile

Hvorfor er du begyndt at mukke? Hvorfor ser du så sur ud? Jeg kunne sværge, at du for et halvt år siden smilede mere. Nynnede lidt mere. I disse tider kan du knapt nok lade som om, du nyder musikken. Det burde du nu ellers - for et halvt år siden elskede du mere med musikken end med mig. Ja, det samme med bøgerne. Du har ikke åbnet en bog siden dengang... Ja, du ved. Ikke at den enkelte begivenhed skal opdramatiseres. Nej, den slags hører dårlig litteratur og et skrøbeligt liv til. Jeg ved jo godt, at du ikke er skrøbelig, så det, der skete, betød nok ikke så meget. 

Men i hvert fald så prøver jeg at få dig til at smile noget mere. Også gennem musikken. Men nok mest gennem kærligheden. Altså nogle gange tænker jeg, at du burde smile over, at jeg elsker dig. Men måske ved du det ikke? Måske er det ikke nok? 
Det er en kliche, og det er forkert, at jeg ikke kan leve uden dig. Men ved du hvad? Jeg har faktisk svært ved at leve uden din glæde. Ikke for mig, ikke for børnene, men i det mindste for dig. 

Det er også tåget i dag, så du er nok lidt drøvtyggende træt. I gamle dage kunne du heller ikke lide tågede dage, så det er nok bare det. Kys mig lidt mere. Knep mig lidt mere. Eller ... smil bare en smule mere.  

Distance


Der er en million kilometer imellem os.
Her på værelset.
Eskapistisk søger jeg mod den krystalbelagte grønne græsplane.
 Du siger det, vi begge både drømmer om og frygter.
Ambivalensens øjeblik. 
Øjeblikkets ambivalens.