onsdag den 16. marts 2011

Brev

Til de ravgule øjne, jeg i gamle dage i mørket så.

Til dem, der ommøblerer i voldsomme variationsabstinenser.

Til dem, der afsøger busstationens tomme skurer efter bekendte.

Til dem, der faker en sms for at slippe for øjenkontakt.

Til dem, der på et tidspunkt erkender, at de ikke er, hvem de prøvede på at blive.

Til dem, der er glemsomme.

Til de forsvindende små

Til de massivt store.

Til dem, undskylder det med, at det er et socialt eksperiment.

Til de assimillerede. De segregerede.

Til Søren Pind og hans hund.

Til dem, der leger doktor med lillebrors klassekamerater.

Til dem, der hører klassisk musik. Og punk.

Til dem, der ikke er kristne fordi de ikke kan styre deres tanker.

Til fortrængningerne og forskydningerne.

Til efterrationaliseringer, og de liv, der leves

altid stræbende mod næste lygtepæl. Mens vejen kvalmestimulerende snor sig som en slange.

Til folk, som holder sig i gang ved at mindes

eller drømme.

Til dem, der altid forsvandt da vi var unge.

Til dem, der aldrig kom tilbage.

Til de nærmste og dem, der er længst væk.

Til de rørte, berørte, omrørte og bortførte.

Til de unge aspiranter

Til dem med inspiration, engagement og vilje

Til dem uden.

Og til dig.

En generel anmærkning: Vi er alle fælles om en ting:

MIG.