onsdag den 7. december 2011

Spejling

Sammenbidte kæber i kulde. Knugede hænder. Hinandens.
Vejrets bølger rammer med tunge stød.
Det var indtil da en illusion. En tappert kæmpende kliché.
At nærvær kan forvandle udsigt til indsigt.
At mødet med en anden
          kan skabe
              mødet med
                  sig selv. Og alt.

At man gennem spejlet, du udgør
kan opdage alt det, der mangler.
Alle de endnu hengemte aspekter
ved tilværelsen.

Både det smukke og det skønne.
Men i ligeså høj grad det absurde og uhyggelige. Og det rørende. Og omvæltende.
Og det usandsynligt små.

Minderne lægger sig i kø. Venter sagte på drømmene.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar