mandag den 21. november 2011

Smile

Hvorfor er du begyndt at mukke? Hvorfor ser du så sur ud? Jeg kunne sværge, at du for et halvt år siden smilede mere. Nynnede lidt mere. I disse tider kan du knapt nok lade som om, du nyder musikken. Det burde du nu ellers - for et halvt år siden elskede du mere med musikken end med mig. Ja, det samme med bøgerne. Du har ikke åbnet en bog siden dengang... Ja, du ved. Ikke at den enkelte begivenhed skal opdramatiseres. Nej, den slags hører dårlig litteratur og et skrøbeligt liv til. Jeg ved jo godt, at du ikke er skrøbelig, så det, der skete, betød nok ikke så meget. 

Men i hvert fald så prøver jeg at få dig til at smile noget mere. Også gennem musikken. Men nok mest gennem kærligheden. Altså nogle gange tænker jeg, at du burde smile over, at jeg elsker dig. Men måske ved du det ikke? Måske er det ikke nok? 
Det er en kliche, og det er forkert, at jeg ikke kan leve uden dig. Men ved du hvad? Jeg har faktisk svært ved at leve uden din glæde. Ikke for mig, ikke for børnene, men i det mindste for dig. 

Det er også tåget i dag, så du er nok lidt drøvtyggende træt. I gamle dage kunne du heller ikke lide tågede dage, så det er nok bare det. Kys mig lidt mere. Knep mig lidt mere. Eller ... smil bare en smule mere.  

1 kommentar:

  1. Nogen gange skal man huske på, at det man kan, også selvom det i det øjeblik ikke er så meget, er godt nok! - C. <3

    SvarSlet