mandag den 21. november 2011

Lyrikken

Tanken er altid ufuldendt. Tanken er altid mislykket. Den er altid afbrudt. Den finder aldrig en perfekt form. Endsige essens. Tanken erstattes altid af en anden, der i øjeblikket virker mere frugtbar.
Så hvad er lyrikken? Lyrikken er fiksering af de tanker, som er så vigtige, at de trods den naturlige afbrydelse må fremkaldes igen.
Så lyrikeren må famle sig frem intuitivt, for lyrikeren tænker ikke anderledes. Han har blot opdaget, at genkendelsens glæde er mægtig. Og at tanker faktisk kan gentænkes med et andet resultat - hvad enten resultatet er konkret eller abstrakt.

Er lyrikken selvterapi? Nej, lyrikken er selvservice. Lyrikken er en tegning, der aldrig bliver færdig, kun bliver mere komplex, men som på et tidspunkt måske, måske ikke udgør et smukt, fuldendt mønster. Et mønster, der er ødelagt i det efterfølgende nu, men ikke rigtigt ødelagt, fordi måske er den blot en del af en fremtidig, smuk, faktisk-fuldendt tegning.

Lyrikken er jagten på den uafbrudte tanke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar