onsdag den 5. maj 2010

At sælge sin sjæl

Jeg går ned af en tømmermandsbelagt Rådhusgade, der stinker af bræk - nok mit eget - og jeg forsvinder i mine egne tåger. Glimt af en nat, der minder om andre, og genoplevelsen af samme antiklimaks. Samme triste musik, med samme mennesker, der smiler stædigt over alting i kampen for at virke festlige. Og klistrede tatoverede underarme, som får folk til at flytte sig, når jeg skal pisse - selv dem, der kender mig, for de har set mig miste hovedet og hamre. Væk på de samme fucking ting og glemsom som sidste sommer, med dæmoner i øjenkrogen og hvisken om mig ved alle borderne. På et værthus, der ikke længere kræver betaling for deres lort, så længe vi intet smadrer. Og et stambord med folk som mig selv, hvis stolthed led det sidste nederlag, da de krævede den sidste weekend da de tævede en 16-årig dreng ihjel, mens jeg var i baren.

Senmomental lykke

Du er min livslyst, barndommens tivolitur. Du trækker mig rundt i en følelseskarrusel, der byder på alt fra ekstase til depression - for med dig kommer alt på kanten; du er som et en tur på sneen, blot uden et efterfølgende badtrip. Med dig lærer jeg at kende mig selv, for jeg hører om, at du gør mig hel, mens min gamle ven synger om, hvordan du lægger hånden på mit hoved og uddriver dæmoner, der har besat mig - om det er de gamle, nyere eller om jeg finder dem i selv, så trækker du mig hjem.

Når noiaen er over mig kravler jeg over mod minderne om nætter med dig i mine arme. Og når det jeg ser, kun er mit, bliver du min følgesvend, der driver dem på flugt - illusionen om kærlighed er stærkere. Jeg oplever at mangle dig, og aldrig har jeg været svagere end her sammen med dig - aldrig har jeg før skrevet som jeg gør nu, som et kærlighedskvartet over emotionelt begær. Med tanker om Aristophanes, søger jeg dit nærvær.

Men jeg ser mig selv som det skumle væsen i hjørnet af et godt liv; som manden med kniven, som kaninen i løbegaarden. Jeg kan høre dig hviske i din søvn om, hvordan følelser blot er noget, man bilder sig ind, og at vi er upraktiske sammen. Jeg kan mærke dig drømme om andre mænd, om bedre mænd - og jeg skærer mig på mentale psykofarmaka, der efterlader ar, som jeg ihærdigt flygter fra. Men skat tanken om dig med en anden giver mig lyst til at slå ihjel.
Jalousi bliver allestedsværende ... og jeg hader alt det, der ikke handler om mig. Du får kun de gode sider at se, men indeni raser der en ondskab, som min ærlighed ikke kan holde tilbage ... "Du har ikke lyst til at se de tanker, jeg lever i" sang min gamle ven, og jeg tog et sip af en anden god dreng JD.

Tiderne går og musikken skifter og jeg tror på lykken og på livet. På det smukke i kærligheden, men erkendelse af forgængelighed og momental lykke driver mig mod den, du forelskede dig i. Og jeg viser dig ham, og lever med ham, som var han mig.
Selvmordet bliver reelt, da jeg fortrænger det destruktive og forfalder til facaden. Men du skal vide, at et liv med dig uden mig er bedre end andet.

søndag den 2. maj 2010

En togtur

Verden eller måske snarere
landskabet
drøner forbi med globaliseringens
hastighed
Konfust, hvis fokus på enkeltobjekt
holdtes
Og indtryk i massevis frasorteres
uintentiøst
thi selv den uhåndgribelige verden
favnes
af os vil.
....
En prikken på skulderen, hendes
smil
og et kys: "Vi er snart
hjemme"

Og i strømmen af tusinder af objekter, forblev hun det eneste, der bestandigt holdt min fokus.