onsdag den 6. oktober 2010

Saltvandsblæst

Pulserende

Blæsende

Og hår der ravvådt snører sig sammen i tættere krøller

om et grønligt ansigt.

Intense øjne spejdende øjne

rødsprængte af overanstrengelse

En gennemgnasket hornhinde

penetreret af for mange perceptioner

forstår endeligt sondringen imellem

det rigtige

og oplevelsen.

En kravlen ned af bukkede ben

edderkopper kaffetænder

mørnede revnede fingerspidser

Hammerdunk i mave

som altid på skrump.

Svin på stisystemer

i løbetøj og barnevogne

med fangarme

der driver mig tættere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar