søndag den 15. august 2010

Gamle tanker

Hvad er dit liv, min ven?

Er det at jagte lykkens momentale storhed på bagagebæret af en forårsfarvet damecykel?
At forsvinde bort i mængders iver efter tilpasning?
Er det smilet, du så hos hende, der først forlod dig mange dage senere?
Livet, du mærker sporadisk passere forbi består af tusinder af glemte og bevidstliggjorte fornemmelser - de bedste og værste bemærker du. Resten er fyld, som ingen er foruden.

Husker du stier med hjerter som skilte?
Gaver på rejserne med kufferterne fulde af ting, som ville forgå.
Sneklædte tinder beset fra bagsædet af en bil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar