lørdag den 7. august 2010

Antropofobi

Vi væltede i dagsgamle branderter

mens vi

Ihærdigt tilstræbede os nye.

Som så ofte før tillod tågen mig at ane virkeligheden

og jeg forstod, naturligvis, det menneskesky,

det antropofobiske i menneskets adfærd.

Vi undgik hinanden ved at bedøve os i det social forventning

og personlighed ensomhed ikke tillod os selektiv

isolation.

1 kommentar:

  1. Godt skrevet. Et digt efter min smag :)
    Bliv ved med at blogge!
    Hilsen Magnus

    SvarSlet