torsdag den 4. marts 2010

Vendespil for blinde

Jeg blev undfanget til et maskebal ude i Tilst. Mine forældre var på det tidspunkt ikke rigtigt indstillede på at få mig - faktisk anede de slet ikke, at de skulle komme til at kende hinanden bedre end det overfladiske kendskab en seksuel handling indebærer. Men det var altså i tiden hvor den frie abort var blevet problematiseret til en sådan grad, at min mors forældre, der var lutherske, simpelthen betalte mine farforældre penge for at lade sin datter gifte sig med deres søn.
Brylluppet blev afholdt i en lidt for lunken kirke, eftersom det var midt i juni - min mor var højgravid og blev gift i joggingbukser og slør.
Da jeg blev født kom jeg til verden badet i blod - ret usandsynligt ville det have været hvis jeg var synderligt ren, men mængden af blod bekymrede både læger, min far og min godt nok bevidstløse mor. Da jeg kastede mit første blik på hende havde hun en iltmaske på - hvis jeg sagde, at jeg aldrig glemte det, ville det være en løgn; men omvendt så har jeg altid vidst det, uden reelt at kunne huske det. Og jeg havde fået en frygteligt masse blod i øjnene, så jeg blev faktisk nærmest blind efter et par minutter ude i luften, hvilket viste sig at være kronisk. Så det eneste jeg egentligt nåede at se var min mors maskebeklædte ansigt og lægers gummihænder.

Jeg fandt ud af, dengang jeg kom i puberteten, at hvis man gemmer sig tilstrækkeligt længe, glemmer folk, at man eksisterer. Eller i al fald er til stede. Så ret hurtigt fandt jeg ud af, hvordn jeg kunne blive alene, så jeg kunne fordybe mig i min store passion: vendespil.
Og tro nu ikke, at jeg forsøger at være vittig, for selvfølgelig findes der vendespil til blinde - de er blot belagte med forskellige mønstre, der altså skal matches i par.
Men mit vendespil endte altid skidt, for jeg havde åbenbart anskaffet mig et ufuldstændigt spil. Altid endte jeg med at sidde tilbage med to forskellige brikker, der altså ikke passede sammen. Det vil faktisk sige, at den ene passede sammen med nogle af de andre (de var blevet enige om at dele overfrakke en gang for nogle år siden), så tilbage stod kun den sidste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar