søndag den 7. marts 2010

Nyforelsket tosomhed

Et kort øjeblik var de fremmede for hinanden, indkranset af et sekunds manglende (næsten intentiøst) iscenesættelse, som en bekræftelse i det dyriske, instinktive motiv til deres forhold. Eller som et flash-back til første antydning af noget nyt på en sofa i et drenget værelse ude bag ved skolen. I mørket, hvor deres øjne var usynlige for hinanden, fandt de frem til det dybeste i deres fællesskab: Viljen.
Og han tog hendes hånd,spredte sine fingre imellem hendes, og med en sagte hvisken lod hende forstå, at hun havde fået ham til at se verden på en ny måde. Eller fået ham til at huske den, som den er. Måske føltes det blot virkeligt, fordi han ønskede sig det. Men ikke desto mindre lod hun ham forstå, at han kunne gøre noget.

Hun kyssede ham.
Enkelt, stille, med det eneste motiv, at hun havde lyst. Og i det lå implicit mere end jeg nogensinde kan gøre eksplicit mellem disse linjer. De heldige ved, at intet ord indebærer styrken, skønheden som dig. Jeg ønsker mig altså flere fremtider med dig. At et enkelt øjeblik kan vare ved, vare længere end det sidste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar