søndag den 7. marts 2010

Din pelikantur

Jeg har hyret en pelikan til at komme og hente dig imorgen klokken 23.54. Hvis du er opmærksom vil du opdage, at den vil flyve dig mod syd, men bare rolig, den har fået meget specifikke instruktioner. Forhåbentligt vil du falde i søvn - jeg har sørget for tæpper, god musik og en ret vidunderlig udsigt. Pelikanen siger, at du selv må bestemme om du vil se stjerner ovnen over dig eller nedenunder. Når du vågner ved, at solen er begyndt at stige op imod dig, der jo som måske antydet befinder dig i himlen, vil der være morgenmad - det bedste af det bedste og lidt pomolo, selvom det ikke er den yndlingsfrugt. På pelikanens køleskab hænger der magnetbogstaver - der står "You are the sunshine of my life". Det bliver ret fuldendt, thi du kan kigge ud mod horisonten, hvor solen, du, netop rejser sig over en skyfri, sydeuropæisk himmel.

På det tidspunkt vil pelikanen nok fortælle dig, muligvis med munden fuld, at nedstigningen begynder, eftersom destinationen snart er nået. Under dig tager Appenninerne form - med sneklædte tinder og dybgrønne dale, hvis kontrasterende farver minder dig om livets bølgegang, der altid lader til at falde ud til det bedste (som i tusinder af andre, ældre fortællinger om dig og mig). I en helt bestemt dal, der tiltrækker din opmærksomhed, som var det meningen, breder en stor blå plamage sig - og søen kalder de Largo L'Abruzzia.
Der ligger en lille bjælkehytte ned til søen, der utroligt nok har sandstrand og det luneste, dog sundeste vand i miles omkreds. En jolle ligger med slagside på stranden, sporet, der indikerer en fortid, er trukket - udgående fra jollens bagerste del. Du kan også se, som pelikanen fortsætter sin færd imod dens udsete landingsplads, at der lige ved siden af hyttens køkkendør står et skur, der mistænkeligt ligner en skilift. Og ganske rigtigt ligger den yndigste lille pist netop ved siden af hytten.

Og pludselig forstår du, at det er livets langsommelige lykke, der stille trækker dig imod hytten, liften og søen. At du er indfanget af det smukke i accepten og ønsket om stilstanden.

(Og du ser mig løbe ivrigt ned af trappen, grine højt mod en pelikan, der lægger an til landing. Den har medbragt mit livs kæreste bestanddel - meningen er, at vi skal liste os frem imod evigheden. I samme bjerghytte, hvor man kan stå på ski mellem bjergtinde og sandstrand.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar