mandag den 19. oktober 2009

Dig i mig

Jeg drømmer om dig.
Ikke blot om natten eller når jeg skal sove. Det er ikke almindelig dagdrømmeri. Du er med mig overalt - tanken om din holdning til mig i situationen definerer min adfærd. Du får mig til at agere, som jeg tror, du gerne vil have mig - som du ønsker, at din dreng skal.
Jeg er ikke meget mere, selvom jeg altid prøver. Altid prøver at virke mere moden, end jeg er. Altid forsøger at være logisk. Altid forholder mig afbalanceret og pacifistisk til tingene. Alt sammen kun for at imponere dig. Men ved du godt, at jeg indeni er et rasende kaos af modstridende, konfliktsøgende følelser? Jeg elsker at lege, og jeg begriber ikke halvdelen af det, jeg lader som om, jeg gør. Værst er dog vreden, jeg ikke kan vise. Vreden over verden, urimeligheden i moral. Ensomheden. Savnet. Det aldrig indfriede håb.
For ser du - selvom jeg tabte mig selv for flere år siden, da jeg første gang ændrede en smule af mig for din skyld; selvom jeg har glemt, hvem jeg var og hvordan man leger skjul; selvom jeg kæmper mod indre dæmoner, der vil ud hver dag, så har du stadigt ikke bemærket mig som mere end en kammerat, en ven.
Misforstå mig ikke, thi jeg ønsker at være en del af dit liv. Om det så er som ven, hvor jeg i det mindste har mulighed for at beskytte, værne og hjælpe dig. Men jeg går i seng hver eneste nat ønskende, at den næste dag bliver den, hvor du endelig erkender min kærlighed.
Min dybe, evige og betingelsesløse kærlighed.