lørdag den 28. november 2009

Mødets betydning

Har du nogensinde mødt et menneske som hende?
Et menneske, hvor du har følt et instinktivt behov for at beskytte hende. Slå alt, der gør hende ondt ned. At følge hende overalt, så du er sikker på, at du hun har én at vende om til, hvis modgangen skulle blive for stor. At holde om hende, når verden bliver uoverskuelig - hviske, at det eneste hun skal tænke på er, at jeg holder hende så tæt, at ingen gør noget ondt. At min omsorg neutraliserer al moral i verden, og kun efterlade hende og mig i et øjeblik af stilhed, tryghed og kærlighed. Hverken godt eller ondt penetrerer vores hulrum, hvor det eneste mærkbare er mine arme om hende. Hvor det eneste lydhøre er min stille sang i hendes øre - en sang uden ord. En sang af følelser og tilkendegivelser. Erkendelser og indrømmelser.

Har du nogensinde mødt et menneske, der stimulerede din yderste selvopofrelse? Der kunne få dig til at gøre ting ved dig selv og andre, som ingen andre kunne. Der kunne dræbe dig, uden at du ville føle dig dræbt, men derimod mere levende end før. Èn, der kunne give dig et mål i tilværelsen, der ikke omhandlede dig selv - men hende.

Det er, hvad du er for mig, kære.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar