lørdag den 28. november 2009

Engangdrømmen

Engangdrømmen
Væggene brydes ned
med en makaber stilhed
i kaotiske stabler
mursten og puds
og plakater og familiefotos
fordums følelser fejes frem

Kvæler en lille bleg dreng
barndomsfjenden der aldrig forlod
min selvopfattelse
Kryber ind i en hule
jeg byggede alene
som tilflugtssted

En bold, der engang var min
føles varm i min hånd
og let ved mit skud
Jeg hopper i bassinet
hvor jeg lærte at svømme
varm i solen

Kysser en fireårig på læberne
akkompagneret til lugten af leverpostej
og sur kernemælk
Jeg aer en hund
der døde for mange år siden
sammen med en lille del af mit hjerte

Falder i samme brønd
som første gang
denne gang dog forberedt
Vælter på en cykel
der endte med at ruste
kærtegnet af vandløb

Og jeg vågner op
erkendende at jeg aldrig slipper
for den, jeg altid har været
At fugten fra forgangne følelser
forhold forsvindninger og forventning
altid vil dugge for mit udsyn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar