onsdag den 25. november 2009

Endnu en fejl

En overbrugt bemærkning om en gyldengullig sol indleder vores samtale. Jeg føler det på en eller anden måde som værende mit ansvar at bryde den forventelige akavede tavshed. Også før den indtræder. Du smiler - overforbruget var åbenbart mere tydeligt, end jeg havde håbet på. Bilder mig selv ind, at det er i orden; at det vel kun er en god ting, at du kan se, at jeg egentligt prøver. Men så kigger du væk og bliver stiller. Og så forsøger jeg igen at lyve for mig selv - at du nok alligevel ikke forstod; at smilet var en tilfældighed. At jeg altid overfortolker. Åbenbart igen.

Det er simpelthen så svært at sige noget, der rammer dig - der får dig til at hoppe ud af vanetænkningen. Noget, der får dig til at tænke mig som speciel. Et eller andet smart eller klogt eller eftertænksomt eller fornuftigt eller kækt eller sexet eller funderet eller anderledes eller vammelt eller skægt eller ... hvad vil du egentligt have?

Jeg kan ikke finde ud af, hvad det rigtige er.

1 kommentar: