mandag den 1. december 2008

Julens sande glød

Når man gik forbi ude på gaden, skinnede lyset stemningsbetonet ud. Duften af mad - flæskesteg, var der ingen tvivl om - var dominerende, og klædte sneen, der faldt roligt fra en julehimmel, som sjældent var set kønnere. Men sådan er alle julehimler, når de opleves. Sneen lagde sig et godt øjeblik på den saltede kørebane, hvor dens eksistens ophørte. Ingen så den rigtigt - ingen oplevede hvert eneste lille smukke snefnug, før det forsvandt.
I stuen havde de andet at tænke på. Salmer flød ud af anlæggets højtalere. Ikke fordi stuens beboere var kristne, men de, som resten af Danmark, blev en smule religiøse i højtiderne. Juletræet og dets pynt stod majestætisk, tårnede sig op over en stue, der henlå i mørke. Det eneste, som oplyste juletræet, og de to mennesker, hvis ansigter helst skulle forblive henlagt i mørke, var den knitrende brændeovn, der udsendte varme. En varme de to mennesker hverken bemærkede eller kunne føle. De sad i hver deres stol, kiggende ind i ilden. Ord var unødvendige; de kunne i hvert fald intet gavne. En stille enighed, der aldrig var indgået, om at stilheden måske gavnede, blev indgået for hvert minut, der gik.
Hendes største ønske var at få et barn. Hun havde altid drømt om at blive mor, og længe havde det været inde for rækkevidde. Med deres ægteskabspagt reel, og den kærlighed, som havde blomstreret i deres baghave i deres nye parcelhus i udkanten af Hjørring. Hun var ikke sur - skuffet og ked af det. Hun syntes hun fortjente det barn.
Mandens øjne bar ydmygelsen. Han kiggede ned, mens en enkel tåre undslap dét, han troede var maskulinitet. En maskulinitet han kunne vinke farvel til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar