mandag den 1. december 2008

Immunitet

Jeg havde regnet med dig. Jeg troede ikke, at du ville ... selvom jeg nok egentligt længe havde forventet det. Taget det på forhånd. Skuffelsen og tillidsbruddet var det værste - som at blive dyppet i is. Rullet i mel.
Jeg ødelagde så meget den aften - en dør, lampe; jeg kastede med mine møbler; brækkede træer. Men du ødelagde mest. Det bliver aldrig helt det samme igen; det tror jeg godt, at du ved. Ærgeligt, at du ikke kan indrømme det overfor dig selv. Mon ikke vi kunne få det godt.
Du har gjort mig. Folk kommer aldrig helt tæt på igen - jeg er blevet immun overfor svigt; for folk kommer ikke tæt nok på. Du var jo ikke den eneste - hvem kan jeg egentligt stole på? Er der nogen?
Jeg tror det ikke. Når ret skal komme til ret, har jeg ingen, der ville stå hos mig, når det blæser. Det er fortjent; men en dag, vil I finde ud af, at jeg står hos jer ved hvert vindpust.
En dag vil jeg måske igen turde være afhængig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar