onsdag den 3. december 2008

Hvordan man finder hjem

Kæreste De/Dem,

for ikke længe siden kunne jeg ikke finde hjem. Jeg sad fast i min opfattelse af en fastfrossen virkelighed - jordbærguilloutinen havde gjort dens gerning, og afskåret mig fra resten af min eksistens. Min fod sad fast i en trivialitetsrod; mit hår i gadelygternes mørke lys; min krop i livets monotone spil. Jeg kunne ikke finde hjem til der, hvor jeg egentligt havde hjemme.

Det var i sandhed en bizar oplevelse, som da Midas opdagede at hans fingre gjorde guld, da jeg endelig slap ud af denne ekstensielle nedfrysning; fastlåsning. Lad derfor denne skrivelse være en hjælp, en guide, kunne man vel sige, til de mennesker, der finder dem selv i samme situation. Lad mig starte med at ytre min dybe kondolence, hvis De befinder dig samme sted, som jeg gjorde. Men lad også denne kommentar, endnu én af mine egne, følge efter den forrige: der er i sandhed en vej ud. En løsning, kunne man fristes til at mene. Ser De, opmærksomhed er vejen frem. Og så denne simple information, der skal åbne vejen for Dem - grunden til Deres ulykke og melankoli er en menneskelig defekt, der gør Dem og jeg og alle de andre ude af stand til at nyde de tidspunkter, hvor vi (ja, undskyld, jeg nu sætter Dem i bås med mig, men i dette store mentalepsykologiske spil, er pli og tradition ikke nær så vigtig som Deres helbredelse - det er De vel enig i?) faktisk føler vores eksistens mest. Tidspunkter, ja snarere sekunder, vi faktisk frustereres og tires over. Nemlig dem, der falder uden for det, vi havde regnet med. De øjeblikke vi bliver overraskede over en handlings indtræf; dens eksistens krydsen med vores egen. Hvis De lærer at sætte pris på de øjeblikke, hvor De normalt irriteres, vil Deres helbredelse være snarlig.
Og træd aldrig på frøer eller andre padder - man ved ikke, hvor de er på vej hen.

Med dyb respekt,
Deres,
M.H. And

Ingen kommentarer:

Send en kommentar