onsdag den 3. december 2008

En biograftur

Jeg havde udset mig den stol. Så indbydende og rød, som en rigtig lænestol bør være, hvis ikke den er grøn. Den duftede helt herned i køen, hvor jeg længe befandt mig. Drømmende om min fremtid i stolens lune sæde. Vi stod godt nok mange og kiggede - nogle drømte også. Det kunne jeg læse i deres ansigter; det var tydeligt. Men ingen drømte så inderligt som jeg. De fleste ville finde sig en anden stol, der var lidt lettere at komme til. Og ikke mindst fra. Mange var trætte af at stå i kø, så dem regnede jeg også med ville tage en stol lidt tættere på. Det regnede vi alle med.
Tiden gik, og vi kom alle nærmere. Heldigvis, eller måske uheldigvis, fandt mange sig en anden stol, der var knap så rød. I går nåede jeg så derop - vi var mange, der ville sidde i stolen. Vi alle drømte - men ingen drømte så meget som mig; det fremstod tydeligt i deres ansigter. Skænderi er vel for meget at kalde det, thi vi alle var ualmindeligt velopdragne og dannede mennesker, men en mindre diskussion om, hvem stolen skulle tilfalde, opstod da. På dette tidspunkt blandede de ellers venlige stoleadministratorere sig. Hurtigt fik de opdelt, hvem, der måtte sidde i stolen, og hvem, der ikke måtte. Deres beslutning baseredes på, hvilkes numser, der passede bedre i andre sæder. Det er måske ikke helt fair, thi de kun valgte dem med en usædvanlig lille numse, som åbenbart ikke passede i de andre sæder.
Nu kan jeg sidde her i min halvgrønne stol og kigge på alle dem, der fik deres ønske opfyldt, og nu sidder rødt under filmen.

1 kommentar: