tirsdag den 11. november 2008

Tvivlsomme betragtninger fra en 1.g'er

Det begyndte i slutningen af folkeskolen. For i folkeskolen mener jeg, at kunne huske følelsen første gang - også lidt den undren over, hvad det mon var for noget. Jeg erindrer dog ikke, at have tænkt særligt længe over det. Det skulle jeg måske have gjort, men det skulle jeg måske alligevel ikke. Det er jo en balancegang, som jeg allerede for længst er tiltet i, thi jeg ikke tænkte over det. Og eftersom jeg sjældent formår at gøre fortiden om, kommer jeg nok heller ikke til at have tænkt over der, selvom jeg tænker nok over det nu. Det kan vel kaldes bagklogskab, men det er jeg nu i tvivl om. Det er jeg tit - i tvivl. Jeg ved egentligt ikke rigtigt, hvad tvivl er. Det føles nogle gange lidt brændende. Ærgerligt. Det kan også føles som en stikkende frustration.
Sommetider kan det dog være en lettelse. Jeg ved inderligt ikke, hvad tvivl er - og hvad godt er der, ved at vide det? Det ændrer vel ikke på, om jeg føler det - eller gør det mon? Måske kunne jeg ændre på de ting, jeg tvivler på, før jeg begyndte at tvivle på dem. Det fortvivler mig, hvis jeg har kunnet undgå tvivlen, ved at kende den, før jeg tvivlede.
Jeg ved det ikke. Men følelsen er endnu ikke holdt op nu her i midten af 1.g. Den er forøget lidt, eller også lægger jeg bare mere mærke til den, det er jeg i tvivl om. Men i hvert fald er det klart, at jeg får sværere ved at tænke på andet. Eller det vil sige, at jeg får sværere ved at tænke på, om jeg tænker på andet, eftersom jeg tvivler på om jeg overhovedet kan tænke på grund af følelsen. Glædeligt må det alligevel siges at være, når jeg nu kan nedskrive de tvivlsomme tanker, der dog måske ikke er tanker, men blot smålige illusioner. Det kan nu også være, at jeg på frygtelig vis fordærver Dem med tvivl. Jeg ved det ikke.
Det kunne nu være rart at vide, hvad følelsen er for noget - nu har den huseret siden slutningen af folkeskolen. Det tror jeg i hvert fald - jeg er lidt i tvivl, men ikke så meget, som jeg er om så mange andre ting. Måske er jeg syg, men sådan føles det nu ikke. Snarere som om, jeg ikke rigtigt ved noget. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er en sygdom ikke at vide noget - det må være svært ikke at vide noget. På den anden side kunne det nok også være meget rart. Det ved jeg ikke.
Der er nok heller ikke noget, jeg kan gøre ved følelsen. Selvom det nu ville være rart med en pause, som kunne give mig lidt blod på tanden. Altså ikke for alvor, eller det tror jeg i hvert fald ikke. Jeg er i tvivl om, hvor det udtryk stammer fra. Ja, nu hvor jeg tænker over det, kommer jeg helt i tvivl om udtrykket overhovedet stammer - altså eksisterer. Eller om det er noget, jeg har fundet på. Det ved jeg ikke.

Jeg klarer den vel nok - eller også gør jeg ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar