mandag den 17. november 2008

Søvnløshedens Reelle Smerter

Jeg er dybt frustreret - jeg er bange.

De sidste seks timer har jeg vendt og drejet mig i laner, der normalt udgør basen for min søvn - men som en ørken tør for vand, var sengen i nat tør for søvn.
Det er nok forkert - sengen har jo ikke ændret sig. Alt er faktisk som det plejer - varmen, lydene (også dem køleskabet laver), musikken - ja, selv lyspletterne fra månen uden for står, hvor de altid har stået. I nat har de blot bevæget sig fra den ene væg til den anden.

Ja, alt er som det plejer. Jeg troede også, at jeg var den samme - men det er vist det eneste sted, hvor jeg kan acceptere ikke at kunne kende en forandring med det samme. Jeg nærer så stor respekt for den menneskelige psyke, at jeg erkender mine store inkompetencer med min egen. Jeg ville vide, hvis køleskabet lød anderledes, eller hvis skyggerne af lys var blevet større eller mindre - men jeg ved ikke, om jeg har ændret mig. Om jeg tænker på en anden måde.
Hvem ved om mine tanker løber en anden vej gennem sindet? En vej, der umuliggør søvnen.

Med ovenstående in mente, og centrum for tankerne de sidste tre timer, har søvnløsheden haft en selvbestyrkende effekt - for bekymringer om sindssyge og stress hjælper ikke just på søvnløsheden. Det er derfor, jeg nu har valgt at tænde min computer, for at jeg kan skrive mig lidt renere. Komme af med lidt - jeg tror, at det hjælper.

Lad os se om ikke dette kun er begyndelsen - jeg tror, jeg mister forstanden, hvis mange flere nætter er lige så tørre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar