søndag den 2. november 2008

Spørgsmål vedr. tilværelsen - ikke særligt gennemtænkt, men præget af fuldemandssnak

Eksisterer et glemt og uudsagt udsagn?
Hvor forsvinder alt det tabte hen?

Med ovenstående spørgsmål in mente, kan det være svært at forestille sig, at denne verden er den eneste.
Jeg er frygtelig eksistentialist - faktisk så meget, at jeg tror, at tilværelsen kun er et produkt af vores egen fantasi. Alt der eksisterer, eksisterer fordi jeg tror det. Fordi jeg behøver det.
Min tilværelse er en illusion, men en forbandet behagelig illusion. Illusion om kærlighed, venskab, kompetencer - nytænkning og ideer.

Jeg kan sagtens leve med tanken om, at alt jeg oplever er en illusion - men kan du?
Kan du acceptere, at du er den eneste i din tilværelse?

Men har det glemte og uudsagte udsagn nogensinde eksisteret, hvis blot det var en illusion i en illusionel idé fremstillet af en illusionel tankevirksomhed?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar