søndag den 23. november 2008

Smilebrevet 1

Kæreste M.

Efter T flyttede fra mig, er jeg blevet mere og mere trist til mode. Det siger sig selv, at ensomheden flyttede ind, som T flyttede ud. Jeg har været rigtig deprimeret, og ingen hemmelighed er det vel, at jeg har gået med diverse overvejelser om, hvorvidt jeg kunne komme fra dette liv uden al for megen smerte. Følgelig har mine overvejelser altså ikke båret frugt, hvad enten det så er positivt eller ej.

Jeg skriver ikke til dig for at søge om medlidenhed - nej, den kan jeg klare mig uden. Jeg skriver for at fortælle om en oplevelse, der startede sidste onsdag. Den er indtil nu ikke holdt op, hvilket jeg finder underligt, eftersom det endnu en gang er onsdag - denne gang i næste uge. I hvert fald i forhold til forrige.

Det er såmænd ikke en dårlig oplevelse. Jeg burde måske snarere beskrive det som en følelse, der giver mig en evne - der tillader mig at udfolde mig på en anden måde. Pludselig ligger verden langt mere åben for mig. Depressionen er for længst blevet blæst væk af euforien over denne spændende nye kompetences éntre. Hver eneste dag går jeg en tur ned på torvet, hvor jeg i al hemmelighed udøver denne fantastiske evne. Jeg er ganske sikker på, at folk værdsætter det - de er blot ikke klar over det. Naturligvis vil du nu indvende, hvorvidt værdsættelse er reel uden erkendelsen af den - men jeg er nu ganske sikker; folk værdsætter evnen.

Ser du, jeg kan gøre folk glade, blot ved at kigge på dem. Det er særpræget at stå på torvet, og lade sit blik vandre rundt på de mange hundrede mennesker, der alle er fortravlede, for slet ikke at snakke om, forjagede. Ved et enkelt blik og den rette tanke, kan jeg tvinge folk til at smile og fløjte. Naturligvis ikke på samme tid, da det er ret umuligt. Det kan også accepteres, thi fløjten som regel blot er en anden slags smil. Og selvsagt omvendt ligeså.
Folk, der smiler, får andre folk til at smile - så meget hurtigt fløjter hele byen. Det er en rar følelse at gøre hele København glad - du skulle komme forbi og opleve det en gang, M. Du ville også få dig et lille smil - måske du kunne lære nogle nye melodier at fløjte hjemme i Ribe.

Smil, thi det er ganske smitsomt.

Din
J.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar