søndag den 16. november 2008

Selvmedlidenhed

Min drøm er selvdestruktiv, thi jeg ved, at jeg aldrig vil kunne leve af det her - jeg kan jo ikke blive ved med at skrive det samme på forskellige måder. For selvom der er mange alternativer, så findes der naturligvis, ligesom i alle andre aspekter af livet, et maksimalt antal mulige kombinationer af samme stof.

Jeg er bange for at fortælle om mit højeste ønske, simpelthen fordi jeg ikke er sikker på, at det er det højeste. Men jeg ønsker mig så dybt og inderligt, at det brænder i min mave ved tanken, om en dag at kune udgive en bog, der er skrevet af mig. Den behøver hverken være lang eller kunne sælge - men hvor ville jeg være stolt, hvis jeg en dag blev oprettet i bibliotekernes forfatterdatabase. Hvis jeg en dag kunne pege på en bog på hylden i boghandlen og fortælle, at det var mit værk. At det var min drøm.

Men med branden i maven ved tanken om drømmens opfyldelse, følger angsten, der kryber i huden, for at jeg må se mig selv skuffet. Modtage afslag fra samtlige forlag. Se mig slået og slå mig selv til tåls med virkeligheden, thi virkeligheden er præget af angstens realisme.
Det er angsten, der holder mig tilbage - for ganske vist, forestiller jeg mig ofte (formentligt langt oftere end godt er), hvordan jeg skulle blive headhuntet eller "opdaget", men jeg forestiller mig aldrig selv tage kontakt. At påtvinge folk opdagelsen af mig, virker så inderligt urealistisk. Måske primært fordi jeg ikke kan få øje på mit talent. Ros får jeg da, men selvtilliden mangler - og jeg tvivler inderligt på, at kvantiteten af rosen følges med følelsen af selvtillid. Jeg ved ikke, hvad der skal til, før jeg kan tro på det talent, nogle folk mener jeg har.

Endnu en omgang brok og ligegyldigheder - denne gang præget af egoisme. Men mon ikke alle mine skrivelser i realiteten gør det? De fleste skrivelser består nok egentligt af narcissisme og selvoptagethed.

En god veninde sagde til mig i fredags: "Egoistisk er nok det sidste, du er, Mathias" - men jeg må desværre nok rette hende: Egoistisk er nok det eneste, jeg er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar