lørdag den 29. november 2008

Lyset fra barndommen

Min barndom er indhyllet i et mærkværdigt lys, der minder mest om lyset en varm og tør sensommer aften. Det lys, der findes i mit imaginære New Mexico. En tør, gammel og varm virkelighed, hvor lykke reelt kan spire.
Det er i det lys, jeg har oplevet de ting, der gør mig til den, jeg er. Det er i det lys, jeg har spillet de fodboldkampe, jeg har løjet mest om. I det lys, jeg har cyklet så meget hjem fra en skole, hvor lyset godt nok var det samme, men aldrig særligt venligt. I det lys, hvor jeg så ofte har grædt grundet en alt for firkantet, reel virkelighed.
Det lys, der dannede rammerne om mit første kys, min første forelskelse og mit første reelle nederlag. Mine første venner og de værste fjender groede og døde i det lys. De bedste og de stadige er flyttet bort fra lyset og ind i denne kulde, der udgår verden i dag. Og i lyset var jeg den lille krøllede; ham, som kunne gribe enhver bold og havde en vildt lækker mave. I dag taber jeg alt, jeg får fat i - selv tallerkener; og ingen spørger længere til min mave. I lyset stoppede jeg slåskampe; jeg tog mine slag; og mente, at det var forkert at uddele mine egne. I lyset kæmpede jeg mod dem og mod mig selv. I lyset fandtes erkendelse ikke - for at opnå den, måtte jeg træde et stykke udenfor lyset. Der fandtes ikke realisme og melankoli i lyset. Dér var kun glæde over den næste dag og udmattelse fra den forgående.
Lyset, der ingen steder findes nu, eksisterer i mine minder - lyset skabte mig; og om 20 år, skaber det mig i dag. Lyset er symbolet på idyllen, der blev brudt, da jeg blev voksen. Måske blev jeg voksen, fordi idyllen blev brudt. Alt jeg ved, er at lyset er væk nu - og at jeg ville ønske, det aldrig var forsvundet.

1 kommentar:

  1. Du kunne ikke ramme mere plet. Barndommens lys er slukket; de små problemer er ersattet af store, som kan, hvis man giver dem lov til det, ødelægge én. Jeg ville også ønske, at man kunne forblive i en drømmeverden, hvor intet virkelig betød noget, hvis man ikke selv lagde nogen form for betydning i det.

    Den får mig til at tænke på dig og din opvækst. Selvom du nødig selv vil indrømme, at den har haft en indvirkning på, hvem du er i dag, kan den ikke have forbigået dit sind fuldstændigt. Selvom du ikke altid har haft det så nemt, så har du formået at vende det til noget positivt i dig selv: Det har helt sikkert været med til at gøre dig til den, du er:)

    Fantastisk tekst som altid!

    - Rebecca.

    SvarSlet