onsdag den 12. november 2008

Gløder, og hvordan de er flottest

Denne tekst er skrevet for noget tid siden i en usædvanlig periode af mit liv. Dengang var det en drøm, i dag er det virkelighed. Oprindeligt publiceret på www.blog.dk/curlyc.


Solen var på vej ned, da jeg fortalte dig, hvordan kærlighed kan måles på gløder. Og hvordan dine øjne strålede af millioner, når du smilede. Jeg forsøgte at holde gråden tilbage, for du var så smuk, som du lå der med gløder i øjnene. Måden dine fingre aede min arm, gjorde det svært at trække vejret - du gav mig kuldegysninger. Du gør det også nu, selvom du er langt væk. Jeg savner dig ... jeg længes efter dig. En sjælden idé, om at jeg skal cykle med kærligheden bundet fast til styret, er igen opstået i mit indre. Jeg har været død så længe, at jeg glemte, hvordan det føles at være levende. Men jeg kom tilbage - du viste mig vejen, og selvom det hele virker så svært lige nu - så er der en mening med alt. Det føles sådan - og hvis ikke der er en, så laver vi en, skat. Hold dit hoved højt - smil et smil, så jeg kan lære at leve som den jeg er. Du er min flamme, en glemt idé - en fortrængt drøm, og jeg ønsker dig som en del af mig. Min partner, min ven, mit liv. Du er den jeg mangler, for at kunne finde gennem køkkenet. TIlbage er kun le voyage med en bryde af jalousi og generthed bundet til min ryg, med ottetalsknob og løkker om min hals. Glem mig aldirg - jeg vil dø med dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar