onsdag den 12. november 2008

Appelsin-universet

Mange mennesker har helt specielle rutiner i forbindelse med at gå i seng om aftenen. En særlig rækkefølge, som de er nødt til at følge - først børstes tænder; så godnattisses der; afklædning; vækkeursdrejning; puderysten - og så videre. Lige indtil søvnen overfalder dem. En rar, nyfrisk og planlagt søvn, der inden alt for længe vil afbrydes af føromtalte vækkeur.
Jeg er på mange måder ligesom de mennesker - jeg sover for at vågne igen, og jeg har mine rutiner. Mine rutiner er dog ikke som de flestes andre, tror jeg. Ikke nogen jeg kender i al fald. Derfor er denne skrivelse et håb om, at møde mennesker med samme tankegang som jeg - hvis der findes mennesker ude i sansningen, der deler mine fantasier.

Det begyndte i præpuberteten - jeg var ni, tror jeg. Jeg vågnede op, som mange andre drenge gør i den alder, med en erektion. Og eftersom jeg aldrig kunne huske, at have prøvet sådan noget før, blev jeg en anelse bekymret. Det ene førte til det andet, og det varede ikke længe før jeg var nødt til at forsøge, ligesom mange andre drenge i den alder, at give mig selv erektion igen (uden dengang at vide, hvad det mærkelige fænomen hed, naturligvis). Jeg fandt forholdsvis hurtigt ud af, hvad jeg kunne tænke på for at tilvejebringe den reaktion hurtigt. Og det har holdt fast. Jeg sidder nu som 56 årig, med samme tanke som jeg tilfældigt fik for 47 år siden.

Appelsiner. Det handler om appelsiner. Jeg elsker duften, følelsen, synet og i særdeleshed smagen af appelsin. Appelsinens orange farve og dens noprede hud - den bitre hvide inderside og sødmen i kødet. De bedste er økologiske, men de kønneste er sprøjtede.
Og på grund af tankerne om appelsiner har mine aftenrutiner ligeså længe, jeg har haft mit eget hus og budget været præget af frugterne: hver eneste aften, spiser jeg gerne to appelsiner, før jeg gnupper skrællen mod min hovedpude (for duftens skyld, naturligvis). Bagefter lægger jeg fire appelsiner klar til morgenmaden den efterfølgende dag, hvorefter jeg hælder mig et glas appelsinjuice op. Slutteligt børster jeg tænder med mit specialfremstillede appelsintandpasta og tisser godnat.
I sengen overfalder lugten af hovedpuden mig, og jeg genfinder følelsen, der overraskede mig som niårig. Derfor finder jeg et par appelsiner, og ganske langsomt kærtegner dem. Slutteligt skræller jeg dem. Med nydelse i hvert eneste lille stykke skræl.
Lige før følelsen kulminere, spiser jeg frugtkødet - smager syrligheden og den efterfølgende sødme. Lader saften trille ned over min hage og ned i min seng. Jeg elsker at være ved, at blive kvalt i saften. Det er det ultimative.

Bagefter lægger jeg mig til at sove. Morgendagens små udfordringer svirrer rundt i mit hoved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar