mandag den 13. oktober 2008

Om hengivenhed

Kære Engel.

Smil lidt; træk hovedet op. Du er smukkest når du smiler, du får mig til at tro. Det er ikke længe siden, jeg så dig for første gang - du satte noget igang i mig; noget, der gjorde at jeg ikke var i tvivl. Jeg vidste, hvad jeg skulle. Dine øjne og dit smil spillede om harmoni med min beundring. Og når du sagde noget græd jeg indvendigt - jeg følte mig magtesløs.
Kampen om dit hjerte - eller snarere mit - har været mit liv værd. Om jeg havde mistet alt, og alligevel ikke fået dig, havde jeg ikke fortrudt - de smil af dine, jeg har forskyldt og de gange vores øjne har mødtes, har skabt en fuldendt tilværelse. For mig.
En kamp har det ikke været, mere en vandretur gennem smukke landskaber. Måske med middelaldertema; måske med tusinde af dine alfevenner svævende omkring os - lyst vejen op. Vejen ind i fremtiden og kærligheden.

Nu er det lykkedes, og du er min. Mentalt kravler jeg ofte ind under din dyne og putter mig. Gemmer mig lidt for de rå realiteter - for ilden og for vandet. Du er som det smukkeste fyrværkeri - jeg er blevet betaget af et liv, der virker alt for kort. Dit og mit - dét vi har sammen og det vi får.
For vid, at hver eneste gang en bølge falder over sig selv; hver eneste gang vinden rejser et flag; hver eneste gang du skjuler dit øje i et øjeblik - da er jeg din. Og jeg ønsker, at du vil være min. Jeg vil beskytte dig med mit hjerte og mit mod - for det er du.
Du er mit hjerte og mod. Du får mig til at bide tænderne sammen og trække kraven lidt højere op.
Jeg går ikke væk nu.

Din hengivne

2 kommentarer:

  1. Hello Mathias,
    Du har en meget smuk blog, jeg kan lide det.
    Hilsener fra Brasilien:
    Geraldo

    SvarSlet
  2. Kæreste Mathias.

    Endnu engang er jeg betaget af din skrivemåde, som mere minder mig om professionelt arbejde end blot tidsfordriv. Et talent som dit burde bruges til noget - nu, men ellers i fremtiden.

    Med alt respekt for dig og dine tanker,

    Rebecca.

    SvarSlet