lørdag den 4. oktober 2008

Om drømme

Jeg ønsker ikke, at vågne. Hele mit liv har jeg ventet på det her - sådan føles det lige nu.
Jeg vil ikke vågne, for så skal jeg væk. Væk fra dig. Eller måske er det dig, der tager væk fra mig. Vi rører ikke hinanden - jeg tør ikke. Men det er ikke nødvendigt, for alt jeg har brug for er det her. Duften af dig, og visheden om, at du er lige her ved siden af mig. Og med den specielle energi du tilsætter luften - jeg ved ikke, hvordan du gør det, men jeg kan mærke dig - giver du mig en følelse af helstøbthed. Af eksistensen. Jeg tror faktisk næsten, at jeg lever nu. Jeg lever af dig. Du bevæger dig lidt. Lad nu være med at vågne. Lad nu være med at forsvinde. Jeg har brug for dig, for mit liv afhænger af dig. Jeg tænker mig om et øjeblik - du giver mig en kuldegysning. Men så forsvinder tankerne igen. Jeg vil bare ikke vågne. Pludselig vender du dig om, sådan at dit ansigt vender over mod mig. Sådan lyder det i hvert fald. Dit kærtegn rammer mig. Det ødelægger mig; men giver mit liv essens. Du strejfer blidt min pande, og jeg må anstrenge mig for ikke at vågne. Men hvilken følelse i maven - det sug, som kendetegner alt det, som du giver mig, er ingenting i forhold til den følelse min krop sitrer af, nu du aer mig på hovedet. Jeg vil give alt - undtagen min søvn - for at du vil blive ved med det. Du må ikke vågne. Jeg vil ikke vågne. For så forsvinder jeg. Eller du.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar