tirsdag den 23. september 2008

Om Teodicé - problemet med ondskab

Ideen om Gud i kristen forstand - almægtig, algod og alvidende - har et uhyggeligt stærkt modargument i Epikurs fremlægning af Teodicé.

"Enten vil gud afskaffe det onde og kan ikke;
Eller han kan, men vil ikke;
Eller han hverken vil eller kan;
Eller han både vil og kan.

Hvis han vil, men ikke kan, er han svag –
Og det kan man ikke regne med hos gud.
Hvis han kan, men ikke vil, er han ond –
hvilket er lige så fremmed for gud.
Hvis han hverken kan eller vil, er han både
svag og ond og derfor ikke Gud.

Hvis han både vil og kan,
Hvilket er det eneste der sømmer sig for gud,
Hvor kommer det onde da fra,
Og hvorfor afskaffer han det ikke?"


- sagt på en anden måde: hvis ikke Gud kan eller vil ændre ondskaben, er han da reel Gud?

Et svar kunne være, at Gud vil uddanne os - lære os at værdsætte godheden (modsat ondskab); imidlertid skaber det så problemet om, hvorvidt en Gud med gode intentioner, men med onde handlinger er en algod, alvidende og almægtig gud? Om meningen helliger midlet.

Det kan yderligere tilføjes, at der ikke findes noget logisk svar på ovenstående. Ifølge den alment accepterede argumentationslogik er alle regler opfyldt, og dermed kan spørgsmålet ikke angribes rationelt. Vi er nødt til at bøje reglerne eller indsætte præmisser, som spørgsmålet ikke tager op.

Slutteligt kan et modargument være, at Guds "tankegang", altså motiv bag ondskaben er på et for højt kognitivt plan, til at vi mennesker nogensinde ville kunne forstå det. Men hvorfor så overhovedet beskæftige sig med metafysik eller filosofi i almen grad?

- Mathias H. Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar