mandag den 22. september 2008

Om glæden ved at skrive

Kære medbloggere.

Da jeg for ganske få måneder siden påbegyndte den æra i mit liv, som jeg ynder at kalde "blogperioden", anede jeg ikke, at den ville komme til at få så stor en indflydelse på mig. Jeg kan idag se tilbage og erkende, at jeg har ændret mig som person og ikke mindst som skribent, efter at have udgivet tekster i massevis. Men hvilken glæde det dog er, at skrive.

At kunne formulere sig detaljeret, ikke nødvendigvis præcist, thi skønhed ofte er assymetri og kaos, er vidunderligt. Det er ikke kun et middel eller et værktøj - det er et våben. Ordet er ikke blot stærkere end sværdet, men også ganske mere spændende og tankevækkende. Derfor drømmer jeg om en tilværelse med ordet godt inde på livet, hvor jeg forhåbentligt vil få mulighed for at eksponere mine tanker og ideer.
Jeg drømmer om en eksplosion i rammerne af sprog, hvor brudstykker af al verdens information, formuleringssans, filosofi og livsgrundlag bliver slynget rundt i et åbent og blankt nihilt intethed, og hvor jeg vil kunne svæve rundt med et gammelt sommerfuglenet fra en barndom, som for længst er forsvundet, gennem denne intethed - blot for at fange enkelte guldkorn og en masse forkasteligt nonsens, som i deres kontekst var sandheden. Thi vi alle er nonsens uden for vores kontekst.

- Mathias H. Andersen

1 kommentar:

  1. Hej Mathias

    Jeg er meget fascineret over den måde du skriver på. Ganske enestående. Det første jeg læste fra din side, var i blogkonkurrencen. Dit Utopia. Stof til eftertanke må man nok sige! Jeg ved ikke hvor jeg skal skrive dette henne, så jeg skriver det som en kommentar her til.

    Bliv endelig ved med at skrive! Du inspirerer mig totalt.

    //Inu

    SvarSlet