tirsdag den 23. september 2008

Om behagelig klaustrofobi

Som en bæk, der saligt tegner linjerne i et nostalgisk øjebliksbillede af, hvordan barndommen føltes. En pludselig idé - et paradigmeskift. Glæden ved at opdage en ny konstallation i tilværelsens sammensætning. Som nøglen til en døråbning; som x'et i ligning. Følelsen af tilstrækkelighed og roen ved, at vågne op i sin egen seng efter en lang rejse til uhyggelige dystopier af ondskab, med bekræftelsen om, at alt blot var en drøm.
Saligheden og ekstasen, som normalt modsiger hinanden, forenes i en behagelig varm tone af dig.
Du er min lille rosenbusk af velduft og -være. Min lykkes smed og rustfjerner.

Tak fordi du er dig, og lader mig være mig.
Tak, dig, som jeg ønsker, skal være mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar